Rudolf Steiners menneskebillede kan kort beskrives, som at han så mennesket på den måde, at det udover at have en fysisk krop også har et sjæleligt, åndeligt væsen. Han havde det man i dag kalder et holistisk verdensbillede. Dette livssyn ligger bag den pædagogik som Rudolf Steiner gav impuls til og som mange pædagoger for udviklingshæmmede, har arbejdet med og udviklet siden ca. 1920.
I Danmark kaldes den pædagogiske retning for `Helsepædagogik`, den er mest kendt fra skolehjemmet Marjatta som er den ældste Rudolf Steiner institution for udviklingshæmmede herhjemme.
Vi der arbejder pædagogisk her på Kronhjorten er interesseret i Rudolf Steiners livssyn, betragter det som en mulighed at mennesket og verden kan forstås sådan, vi har alle arbejdet længere eller kortere tid med Rudolf Steiner pædagogikken.
Når man holder den mulighed åben, at vi mennesker også har sjæl og ånd, så kan det medfører at man møder en udviklingshæmmet med større respekt og følelsen af ligeværd.
I Rudolf Steiner pædagogikken forsøger man at pleje sjælen. Det kan man gøre ved at omgive den udviklingshæmmede med skønhed, det kan være smukke farver på væggene, friske blomster eller musik. Det er også vigtigt at der er orden i omgivelserne, når man ikke kan tage så meget af omverdenen ind, eller hvis man ikke kan lukke af for omverdenen, hvilket de udviklingshæmmede ofte ikke kan, er det særligt vigtigt at omgivelserne er lette og ubesværede at forholde sig til.
Det er også vigtigt at der er en glad og optimistisk stemning omkring den udviklingshæmmede.
Det hører med til pædagogikken at dagene ugerne og året forløber rytmisk.
Det bringer ro at vide hvad dagen bringer og ved at leve med i årets forløb, får man et forhold til naturen og omverdenen.
Derfor opbygger vi dagene så de forløber rytmisk, for de børn som har brug for endnu større forudsigelighed i dagen visualiserer vi dagsforløbet ved hjælp at Boardmaker. Vi fejrer årete fester, der hjælper børnene med at orientere sig i året . Disse fester har de unge mennesker levet med siden de startede i skolen og det er blevet et bærende element i deres liv.
Udover dette mere overordnede pædagogiske, har hvert barn/ ung sine særlige problemer og muligheder som vi tager vare på. Det gør vi ved at vi løbende tager børnene , de unge op på personalemøderne, her forsøger vi i fællesskab at få større forståelse for barnet eller den unge, vi aftaler hvordan vi skal forholde os til de forskellige problemer eller hvordan vi kan hjælpe dem med at udvikle deres færdigheder. Her bliver vi enige om mål og delmål for barnet eller den unge.